Saunagus mester – En hot uddannelse.

Efterårsferie på skolebænken – Saunagus mester.

Æteriske olier  fylder mere og mere i mit liv, derfor har jeg valgt at lære mere om de duftende og godgørende olier.

Jeg elsker duftene, jeg elsker stemning der opstår når olierne tilføres hjemmet eller kroppen, og jeg elsker den virkning de har på sindet!

Så i “efterårsferien” har jeg været på skolebænken, (-og i sauna), og (grund)uddanne mig som Saunagus mester.

Saunagus mester, æteriske olier, aromaterapi
Billede lånt fra uddannelsesstedet.

Saunagus mester – det er mig!

-og hvad er så Saunagus, tænker du måske..!?
-og hvad er en Saunagus-mester!?

-Hvis du også tænker, Hvad er aromaterapi, så klik her og læs mere…

Saunagus er et begreb der stammer fra Syd-tyskland, og kommer af ordet aufguss, som betyder “at hælde på ovnen”.

Man hælder altså vand, blandet med æteriske olier på de glohede sten i saunaen, hvorefter varme, damp, duft og æteriske olier, påvirker krop og sind yderst positivt.

De særligt udvalgte olier, i rette doser, bliver sammensat af gus-mesteren og kaldes kompositioner. Disse kompositioner sammensættes alt efter hvilken effekt man ønsker – feks. afslappende, rensende og/eller opkvikkende… m.m.

Gus-mesteren leder og fordeler varme, duft og dampe, i rummet med et håndklæde og særlige svingteknikker – og jeg skulle hilse og sige, at det ser lettere ud end det er… 🙂

Jeg følte mig temmelig motorisk udfordret hahaha… og fik da også givet læreren et lille smæld med håndklædet, da jeg ville fordele den varme luft til de bagerste deltagere på øverste “hylde” (pinligt).

 

 

 

 

Billede lånt fra uddannelsesstedet.

Regelmæssige saunabesøg holder kroppen sund på en naturlig måde og er godt for sjælen.

En saunagus session består ofte af 3 sæt, af ca 10 minutters varighed i saunaen.
Derimellem er der ca. 10 minutters pause til nedkøling, feks ved havdyp, den kolde bruser, eller forfriskninger i form af isterninger e.lign.

Vekslen mellem varme og kulde, har en meget velgørende virkning.

Eksperter mener, at saunagus stimulerer udskillesen af affaldsstoffer, og kan afhjælpe stress, søvnløshed, depression, forkølelser, samt styrke immunforsvaret mm.

Hvis du nogensinde har prøvet saunagus, (eller benyttet dig af aromaterapi) sidder du nok og nikker genkendende til nogle af de ovennævnte påstande… 🙂

Hvis du ikke har… så har du en god oplevelse foran dig.

Her kan du læse om den første gang jeg oplevede saunagus i kurbadet hos Ilse Jacobsen: Klik her – Det er forøvrigt den samme gus-mester (Elisabeth) der har uddannet mig.

SAUNAGUS ER EN SKØN OPLEVELSE, og velværen sidder i kroppen i flere dage efter!

Jeg glæder mig til at komme ud og bruge uddannelsen, og til at arrangere dejlige gus sessioner – måske mødes vi i saunaen?

Hotte hilsner
Jannie

One thought on “Saunagus mester – En hot uddannelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *