Guide: Hvad er Æteriske olier & Aromaterapi.

-og hvordan kan du bruge æteriske olier og aromaterapi i hverdagen.

Æteriske olier (eller essentielle olier) er naturlige olier udvundet fra planter.
Olierne kan udvindes fra forskellige dele af planten – rødder, bark, stilke, kronblade, harpiks, blade, frø og frugter.

Andelen af olie der kan udvindes fra en plante, varierer en hel del, men i gennemsnit kan man udvinde ca. 1-2%.

Rose, aromaterapi, æteriske olier, duftolier, damascena rose, damashena rose, blomster, pink rose
I Rose og Jasmin som er nogle af de dyreste æteriske olier, er udvindingen helt nede på 0,05 % pr. plante.
Det betyder at de 2 olier har en højere kilopris end guld.

Der går ca. 6000 rosenblomster til 25 g rosenolie, og 8 millioner jasminblomster til 1 liter olie.

Til sammenligning kan der udvindes 3 liter olie af 100 kg tørrede lavendelblomster.

På billedet her er det Rose Damascena.

 

Æteriske olier fremstilles ved destillation, presning eller udtræk af planter.

Olierne er meget koncentrerede når de først er kommet på flaske, og anvendes dråbevis, eller i meget små mængder. De bør som tommelfingerregel, (med få undtagelser) ikke anvendes indvortes eller ufortyndet på huden.

Der findes mange forskellige æteriske olier, og lige så mange anvendelsesområder.
B.la bruges de udover i aromaterapien, flittigt i parfume og kosmetik industrien, som smagsstoffer i mad og drikkevarer samt i rengøringsprodukter og i medicinalindustrien.

I aromaterapien er det virkningen gennem huden og lugtesansen der er interessant, og den bruges altså som en blid terapiform, men også for nydelsens skyld.

 

Sanserne.

Når man taler om æteriske olier og aromaterapi, kan man ikke komme udenom sanserne, for det er dem der fører os til virkningen af olierne.

Jeg opdagede selv oliernes virkning i forbindelse med stress, tankemylder og søvnproblemer – du kan læse min historie her.

5 sanser + det løse…

Vi har alt efter hvem man spørger, mellem 5 og 8/9 “opdagede” sanser, som menneske.
De 5 klassiske er smags- høre- syns- føle- og lugtesansen.

Derudover er der den 6 sans som er baseret på intuition og spiritualitet.

7 og 8 sans, er kropssansen og balancesansen der fortæller os hvor vi er i forhold til omgivelserne, om munden er åben eller lukket, hovedet bøjet osv.

Om det er en 9 sans, eller om den hænger sammen med krops- og balancesansen, ved jeg ikke, men man taler også om den rytmiske sans som den forholdsvis nyeste sans man forsker i.

De 5 basale og mest kendte sanser er altså:

Smagssansen:

Den kan vi fodre med lækkert mad, frugt, guf, sodavand og vin osv. Bittert, surt, sødt, salt og neutralt.

Høresansen:  

Den kan vi fodre med god musik der gør os glade, og giver os lyst til at danse. Vi kan lytte til inspirerende musik der får arbejdet til at glide bedre, eller beroligende musik der får os til at slappe af. Vi kan også nyde stilheden, en rislen fra bækken eller susen fra havet.

Synssansen: 

Den kan vi fodre med farver, smukke omgivelser, kunst, symmetri, former, design eller mønstre.

Følesansen: 

Den kan vi fodre med tekstiler såsom blødt tøj og sengetøj.
Vi kan få massage, blive kærtegnet, nusset, kløet og krammet.
Vi kan mærke vinden – kulden eller varmen, eller nedsænke vores krop i varmt eller koldt vand -eller i mudder-bad.

Når vi smører vores krop ind, laver omslag, bader i, eller får massage med æteriske olier, trænger olierne ind i kroppen og passerer herfra ind i kredsløbet.

-og så er der lugtesansen…

Lugtesansen: 

Er helt speciel, fordi nerverne fra næsen løber direkte til et primitivt område i hjernen kaldet det Limbiske system.
Det Limbiske system har med basale følelser såsom glæde, angst, seksualdrift, sult og hukommelsen m.m. at gøre.
Det er formentlig derfor, dufte ofte udløser minder og stærke følelser i højere grad end andre sanseindtryk.

Æteriske olier kan være effektive både fysisk og psykisk, og giver også et åndeligt velbefindende.

Hvilke planter der virker mod hvilke skavanker og gener er der forsket i, i tusinder af år, og der er skrevet mange gode og informative bøger og artikler om emnet igennem årene, men et nyt fænomen er det ikke.

I 1870’erne fandt man papyrusruller i Egypten fra år 15oo før vores tidsregning, med beskrivelse af over 850 botaniske lægemidler, -og grækere har på samme tid, fremstillet både parfumer og salver.


Sådan kan du bruge æteriske olier:


Duftlampe:
 

Lampens skål fyldes med vand. Bland 3-10 dråber æterisk olie, alt efter størrelsen på lampens skål, og hvor kraftig en duft der ønskes, og sæt et tændt stearinlys i bunden af lampen.
Varmen fra ilden får olierne til at dufte og vandet til at fordampe.

Aromastreamer – Elektrisk:

Elektrisk duftlampe med udskifteligt filter. Dryp op til 8 dråber af din yndlings æterisk olie på filteret, skru det fast i bunden og tænd på kontakten.
Rækkevidde for duften er 6-7 meter.

Aromasten:

Dryp 3-6 dråber æterisk olie direkte på stenen og stil den i rum, skuffer eller skabe, hvor der ikke kan benyttes levende lys (duftlampe). Stilles den varmt (på radiator, pc, gulv med varme) vil duftene lettere og hurtigere spredes.

Aromaspray:

Fyld en lille sprayflaske (f.eks 100 ml.) med vand og 8-20 dråber æteriske olier, – ryst flasken godt før brug. En god ide til at sprede dejlige dufte – f.eks på toilettet 🙂 (eucalyptus, pebermynte eller citron) eller i soveværelset (lavendel) kort tid inden man skal sove. Eller måske vanilje, til når ejendomsmægleren kommer med et nyt hold mulige købere… 🙂 

Dampbad: 

Fyld et fad med 95 grader varmt vand, tilsæt 1-2 dråber olie. Sænk hovedet over fadet, og læg et håndklæde over. Inhaler dampene fra olierne ved feks. forkølelse og bihulebetændelse.

Saunagus:

Saunagus er aromaterapi i en sauna arrangeret og afholdt af en gusmester.
Gusmesteren hælder vand blandet med æteriske olier på de glohede sten i saunaen, og leder og fordeler varme, duft og dampe, i rummet med et håndklæde og særlige svingteknikker.
Varme, dampe, dufte og de nøje udvalgte og afmålte æteriske olier, påvirker krop og sind yderst positivt.

Imellem saunaseancerne er der pause til nedkøling, feks ved havdyp, den kolde bruser, eller forfriskninger i form af isterninger e.lign.

Denne vekslen mellem varme og kulde, har en meget velgørende virkning, og eksperter mener, at saunagus stimulerer udskillesen af affaldsstoffer, og kan afhjælpe stress, søvnløshed, depression, forkølelser, samt styrke immunforsvaret mm.

Parfume:

Du kan blande din egen yndlings parfume. Bland f.eks 5 ml. duftneutral olie (basisolie) og 3-5 forskellige dufte i. der skal beregnes ca. 12-20 dråber i alt.

Karbad/Fodbad:

Fyld badekarret eller baljen med varmt vand, og hæld ca. 4-6 dråber olie i badekarret, og 2-4 dråber i baljen.

Massage:

Hæld 1/2 – 1 dl duftneutral massageolie i en skål, og tilsæt 3-6 dråber æterisk olie.

Vasketøjet: 

Dryp et par dråber i vaskepulveret eller skyllemidlet/eddiken når du vasker tøj, -eller dryp et par dråber på en vaskeklud og læg den i tørretumbleren sammen med det våde rene tøj.
Her kan du læse et andet blogindlæg jeg har skrevet om vasketøj og æteriske olier.

På Tekstiler:

Dryp et par dråber ud på måtterne i bilen, på puderne i stuen eller soveværelset, på gardinerne m.m. men husk at det skal være et sted der ikke kan ses, da olien muligvis kan misfarve tekstilerne.

Støvsugeren: 

Dryp et par dråber i støvsugerposen.

 

Tip 1: 

Find dine yndlingsdufte.
En god ide er at klippe dig nogle strimler karton, som du kan bruge som duftstrimler.

Dryp en dråbe af de forskellige olier på hver af dem, og vift foran din næse. På den måde kan du dufte om olierne harmonerer inden du laver din rigtige blanding. 

Tip 2:

Træn din hjerne.
Du kan, hvis du har søvnproblemer, bruge f.eks lavendel olie, da lavendel virker beroligende.
Hop i høkassen, smør dine håndled og fodsåler med olien, og tag nogle dybe indåndinger.
Det er muligt at det ikke helt får dig til at sove den første dag, men du bliver helt sikkert lidt mere afslappet… fortsæt hver aften i en uge, og hjernen begynder at kombinere lavendel med søvn og afslapning… måske begynder du nu, automatisk at gabe når du dufter lavendel.
Hvis du fortsætter, bliver du hurtigere og bedre til at falde til ro, og falde i søvn…
Her kan du læse et blogindlæg om hvordan jeg selv har afhjulpet b.la søvnproblemer med aromaterapi.


Vigtigt viden!

Det er vigtigt, at du er kritisk med renheden, og kvaliteten af din ægte æteriske olie.

Ægte æteriske olier efterlader ikke rester i kroppen. De udskilles naturligt via kroppens urin, afføring, sved og udånding, og opholder sig højst 14 timer i kroppen før de udskilles.

De æteriske olier må, på ingen måde, forveksles med den velduftende, men virkningsløse og kunstigt fremstillede duftolie (parfumeolie).
Duftolien er designet til at efterligne naturlige dufte, men er altså kemisk fremstillet, og har ikke den aromaterapeutiske fordel. 

OBS: Selvom de æteriske olier er naturlige, kan de også fremkalde allergier – 2-3% af den danske befolkning, har en erklæret duftstof allergi – Så for en sikkerheds skyld, så smør lidt olie på et lille område først – f.eks. på indersiden af albuen.
Hvis der kommer rødme eller knopper kan du ikke tåle den specifikke olie.

Men fordi man har allergi overfor én bestemt type fødevare, f.eks. tomat, betyder det ikke, at du ikke kan spise andre slags grøntsager. Det samme gælder for æteriske olier.

En god ting skal (heller) ikke overdrives… så brug olierne med måde.

Her kan du købe æteriske olier.

Her kan du købe duftlamper og duftsten.

Her kan du købe soyavokslys med æteriske olier.

 

Biodynamisk Demeter kvalitet.

Mellow Way forhandler hovedsaglig æteriske olier fra det tyske firma Primavera.
Valget er faldet på dem, da de er blandt de førende i verden hvad angår kvalitet, forarbejdning og mest skånsomme udvinding af de ædle dråber.

De fleste olier er fra vildtvoksende eller fra økologiske planter, og i biodynamisk Demeter kvalitet.
Demeter mærket, er et kvalitetsmærke indenfor biodynamisk landbrug som følger Rudolf Steiners lære, og er mere restriktive end de gængse økologiske regler – så kvaliteten er altså bare helt i top.

Forøvrigt er alle duftende produkter i shoppen med æteriske olier… 🙂

For en god ordens skyld, vil jeg gøre dig opmærksom på, at jeg ikke er uddannet aromaterapeut, og at min viden udelukkende er baseret på egen interesse og erfaring, forhandler information fra leverandører, samt fra diverse bøger, artikler og hjemmesider på internettet.

 

Jeg håber at du kan bruge min lille vejledning i æteriske olier.

Kærlig hilsen
Jannie

P.S. Udvalget af æteriske olier i shoppen varierer… men skriv endelig til mig, hvis du har ønsker til en olie du ikke pt kan finde – shop@mellowway.dk – så kan jeg forsøge at skaffe den hjem til dig.

One thought on “Guide: Hvad er Æteriske olier & Aromaterapi.

Skriv et svar