Når grænsen er god…
For kort tid siden skrev en fyr, som havde modtaget min gratis e-bog ”Når grænsen er god… sådan lærer du at sige til og fra”, at det her med at sige til og fra kan vi aldrig blive dygtige nok til, – og jeg er fuldstændig enig.
I et land, hvor vi af en eller anden grund, hårdnakket hævder, at vi er verdens lykkeligste folk…
.. men samtidig har en stress statistik, der er eksploderet og 500.000 danskere hver dag føler sig udbrændte på jobbet, er der altså noget galt et eller andet sted.
Og i mit daglige arbejde som coach og mentor, hvor jeg hjælper kvinder, der er kørt fast i deres liv efter en livsforandrende begivenhed – f.eks. stress, med at komme videre, så er der heller ingen tvivl:
Det at sige til og fra, stå stærkt i dig selv og i det hele taget stole på, at du ikke bare har noget at byde ind med, men også har både ret til det og kan gøre en forskel med det, halter hos rigtig mange af os.
Og det koster.
Samfundsmæssigt ser vi på en næsten galoperende stress spiral, der har store omkostninger for alle, der rammes.
Personligt afslører prisen sig i den høj skilsmisse rate og et lavt eller i hvert fald skrantende selvværd hos ca. 300.000-400.000 danskere – og det er endda et ældre tal fra 2011 (kilde: Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital/2011)
Jeg har ikke svaret på, hvorfor og hvordan er det endt sådan i et ellers oplyst og omsorgsfokuseret velfærdssamfund.
Men gennem mit arbejde og flere hundrede samtaler med kvinder de sidste 3 år, ser jeg en klar tendens til, at vi i jagten på politisk korrekthed, anerkendelse og floromvundne idealer om at rumme alt, har fået skabt nogle meget usunde ubalancer, der stikker bekymrende dybt på både samfunds- og individplan.
I de ellers prisværdige bestræbelser på at gøre det så godt,- for alle, mod alle og med alle, er vi kommet for langt væk fra den sunde fornuft, de rimelige grænser og evnen til at mærke, hvem vi overhovedet er, hver især, og vi er blevet bange for at skære igennem, sige mere og især tydeligere til og fra, og i det hele taget bevare en sund og rimelig balance mellem, hvad vi kan og vil være med til…
..fordi vi er så bange for om vi kommer til at træde nogen over tæerne, sårer nogen, vælge én ting til og en anden fra, og dermed, måske, træffe et forkert valg, hvilket i sidste betyder, at vi ender med ingenting at vælge overhovedet og sådan kører den onde cirkel til sidst.
Hvis du også kan have svært ved at sige til og fra
Så genkender du også, hvor opslidende og helt igennem frustrerende og stressende det er, når dit hjerte sidder helt op i halsen på dig og du får ondt i maven, ja næsten hele kroppen, fordi det nærmest skriger inde i dig, at du føler dig trådt på, overset, ignoreret eller usynlig…
… men ALLIGEVEL ender du med at glide af på det, du mærker og i stedet for at sige noget, så sluger du bogstaveligt talt både følelser og ord og det hele!?
Missionen for mig
Er derfor i første omgang at lære dig at blive bedre til at sige fra, så du bliver bedre til at navigere i, og håndtere ubehagelige situationer, sammenhænge eller personer, som hyler dig ud af den.
Men mit mål er også at give dig indsigt i, hvad det er, der sker, – hvilke mekanismer, det er, der går i gang i dig, når du er ved at dø af hjertebanken og svedige håndflader, fordi du inderste inde bare gerne vil gøre det, der er bedst for dig, men du simpelthen ikke KAN finde ud af, at få sagt fra.
Derfor har jeg også skrevet en e-bog om grænsesætning:
Skriv dig op til mit nyhedsbrev, og modtag E-bogen: “ Når grænsen er god… sådan lærer du at sige til og fra“.
I e-bogen, som du oveni købet også får som mp3 lydfil, dykker jeg dybere ned i:
De mekanismer, som du er blevet kodet med gennem din opvækst og som er dem, der spænder ben for dig, når du gerne vil sige til og fra og markere dine grænser.
De tre typer af nej; det lille nej, det mellemstore nej og det store nej
PLUS at du møder en masse inspirerende eksempler, input og konkrete værktøjer til, hvor, hvornår og hvorfor du skal lære at sige mere til og fra, og få markeret, hvem du er og hvad du vil stå model til, så virkelig lærer at blive bedre til at sige til og fra, mærke dig selv, dine grænser og i realiteten din egen behov og sunde fornuft.
Du kan i øvrigt læse mere om e-bogen og den praktiske lydfil her – skriv dig op til mit nyhedsbrev, så modtager du begge dele i din indbakke.
Må dine grænser være med dig!
Kh. Karin
Læs Karins andet og sidste blogindlæg på fredag d. 17. februar.