Lav din egen Duft Diffuser til hjemmet – [DIY Guide]

 

Sæt stemning med en duft diffuser i hjemmet…

Er du ligesom jeg glad for dufte i dit hjem, så vil jeg her dele et nemt, naturligt, og billigt alternativ til de dyre duft diffusere / duftpinde, som man kan købe i butikkerne. 

En spændende fordel ved at lave din egen duft diffuser, er at du kan skifte dufte efter humør, eller efter hvilket rum de skal stå i.

En eller flere olier…

Du kan vælge at bruge en enkelt duft, eller du kan blande flere sammen. Så skaber du en symbiose, som det så flot hedder når flere duftnoter opløfter, og forbedre hinandens egenskaber.

Du kan med andre ord, skabe din helt egen og unikke duft til dit hjem.

Benytter du de helt rene og naturlige æteriske olier (of course you do), og viden fra aromaterapien til at understøtte ønskede stemninger, tilføjer du en ekstra værdifuld dimension til dit velvære.

Hvis du er mere nysgerrig på de æteriske olier, og hvordan du kan bruge dem i din hverdag, så kan du læse meget mere her:

Guide: Hvad er æteriske olier og aromaterapi.

Duft diffuser

Sådan gør du:

  • Vælg en flot Flaske, Flakon, vase, apotekerglas e.lign. der passer til din stil i hjemmet. Find eventuelt en i en genbrugsforretning. Helst med en lidt smal hals, for at de æteriske olier ikke fordamper for hurtigt.
  • Flasken skal være helt ren og skoldet med kogende vand.
  • Fyld flasken halvt op med en duft neutral basis olie, feks Mandel eller abrikos e.lign.
  • Dryp ca. 10 – 30 dråber ægte æteriske olier i pr. dl.
    Bruger du mere end 2 forskellige æteriske olier, er det en god ide, at notere duftblandingen ned. Især hvis du ønsker at genskabe den på et senere tidspunkt.
  • 6-10 Grillspyd af træ, eller sorte fiberpinde – jo flere pinde, des mere duft.

Roomsray…

Ønsker du at lave din egne roomspray, så erstatter du blot basisolien med destilleret eller kogt koldt vand.
Hæld indholdet på sprayflaske, sammen med de æteriske olier. Nemt ikk!
Her finder du miljøvenlige sprayflasker til roomsprays.

Duft opskrifter på vej.

Følg meget gerne med her på bloggen…

Du kan evt. skrive dig op til nyhedsbrevet. Så får du besked når jeg inden længe, deler opskrifter på ideelle duftblandinger til dit hjem.
Opskrifterne kan du bruge i duft diffuseren, roomspray’en, på duftstenen og/eller i duftlampen.

Første rum bliver soveværelset!

Kærlig hilsen og god fornøjelse
Jannie

3 thoughts on “Lav din egen Duft Diffuser til hjemmet – [DIY Guide]

  1. Det er en genial ide 😍 de sidste mange år, har vi haft en duft stående i soveværelset. Da jeg fandt ud af, under stress, at dufte kan berolige sindet. Jeg vil helt klart prøve at lave en duft flaske selv. Tak for inspiration.
    Venlig hilsen Rikke

    1. Kære Rikke,

      Velbekomme – og tak for tilbagemeldingen – det glæder mig at du er blevet inspireret.

      Jeg har selv haft meget glæde af aromaterapien, både efter, men især da mit stress var på sit højeste… så det er dejligt at høre, at det også har hjulpet dig.

      I den kommende tid, deler jeg skønne aromablandinger til hjemmet, så hold øje.. 🙂

      Kærlig hilsen
      Jannie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *