Kan man blive “Zen” i Lalandia?
Jeg har været på weekend tur med en veninde og vores tilsammen 3 skønne unger.
Det var så sjovt… vi har svømmet (meget), kørt i rutchebaner, løbet på skøjter, spillet Airhockey. Vi har hoppet, shoppet, klappet geder, hygget med god mad, og meget meget mere.
Om søndagen, inden vi skulle vende snuden hjemad, nåede jeg også lige at deltage i badelandets Sauna-gus.
Sauna gus er én af mine yndlings selvforkælelses-beskæftigelser.
Kan man blive “zen” i Lalandia? Til det må svaret for mit vedkommende være nej, -men det var faktisk en sjov og god oplevelse alligevel.
En plads på nederste hylde
Jeg var glad for at jeg var kommet i god tid, for efter at det var blevet annonceret i højtalerne i hele badelandet, myldrede det til med mennesker, og ikke alle mennesker kunne der blive plads til.
Jeg tænker at vi var 20-25 mennesker, så vi kom hinanden ved 😉 men stemningen var munter.
Jeg fik scoret mig en plads på “nederste hylde…” -lige overfor døren!
Varme stiger jo til vejrs, så jeg ved af erfaring, at jeg ikke magter at sidde deroppe og koge, og at jeg kan få en snært af klaustrofobi, hvis jeg føler mig klemt…
Det var yderligere en anelse angst fremkaldende, at gus-mesteren låste døren efter os, men det var for at udefrakommende ikke skulle komme og “stjæle vores varme”.
Et godt valg af olier
Det var en ung frisk fyr der var gus-mester.
Han havde 2 store træ-spande med, med olie blandinger, et håndklæde til at fordele duften og dampen med, samt en stor spand med isterninger, som der blev delt rigeligt ud til afkøling af kroppen til allersidst.
Desværre har jeg glemt hvilke olier der var i den første spand, -husker kun at det var en blanding der opløftede humøret.
Den sidste var med:
- Eucalyptus som b.la virker opkvikkende og er god mod forkølelse, hoste og til at lindre luftvejs infektioner
- Pebermynte der også er god mod forkølelse og influenza, og som forfrisker og stimulerer sindet, samt hjælper på koncentrationen.
De opkvikkende og forfriskende olier passede så godt til stedet og den lette og festlige stemning… så skal du til Lalandia, så vil jeg da klart anbefale dig at tage en tur i Gusen.
PS. Er du også vild med æteriske olier og deres fantastiske egenskaber, så tjek ud hvad der er i shoppen.
Klik her for at se alle æteriske olier i shoppen.
Det svinger lidt, hvad der er på lager, men har du nogle specielle ønsker, så send mig en mail med dit ønske shop@mellowway.dk