Har du stress? Tag en stresstest…

Kort tid efter at jeg havde fået konstateret stress (eller da chokket (!) havde lagt sig), begyndte jeg at søge viden om stress på nettet og på biblioteket.
 
 Jeg slæbte bøger med hjem og zappede rundt på nettet for at blive klogere på mig selv, og mine psykiske og fysiske reaktioner.

Bjarne Toftegård

En gut jeg ofte stødte på i min søgen, var stress eksperten Bjarne Toftegård.
udover at han har skrevet et hav af bøger, hæfter, artikler og andet materiale om emnet, er han indehaver af firmaet, “Forebyg Stress”, der b.la. huser landets største, og førende Stress-Coach skole.
 
Så er du “ramt”, så smut forbi hans hjemmeside www.forebygstress.dk. Han har selv “været der” og jeg er sikker på at du kan finde nyttig viden og værktøjer, til at forebygge eller bekæmpe din stress.
 
Et redskab jeg selv har haft meget glæde af, er en Stresstest.
Det er en meget simpel Ja og Nej test, der giver dig her-og-nu svar på hvor dit stress-niveau ligger.
 

Gratis App

Jeg har downloadet Appén med testen på min Iphone, og har brugt den til at indikere, og følge udviklingen af min stress-niveau. Det giver samtidig et overblik over dine udfordringer, som derefter bliver lettere at reagere på. (-og så er det bare dejligt og motiverende senere i forløbet, at se, sort på hvidt, at stress-tallene begynder at dale).
 
iOS Stresstesten

Du kan hente App’en gratis til din smartphone ved at søge på ”Stresstesten” i App Store. Hvis du har Iphone kan du scanne den her QR kode.

 

 

Du kan med fordel også downloade Appén “Stressdagbog”Med den kan du via dine notater, lære at afhjælpe, håndtere og forebygge din stress.

I Stressdagbogen kan du føre dagbog over:

  • kropssignaler (bliv bevidst om kroppens fysiske og psykiske reaktioner og advarsler).
  • Stressmønstre (hvad stresser dig, og hvornår).
  • Handle- og tankemønstre (Hvilke ændringer skal du foretage).

Er du stressramt, og har fundet kræfter til at tage kampen op, kan jeg også anbefale dig at deltage i Bjarne Toftegårds E-kursus “Bliv fri for stress” det kan du købe og læse mere om her i min shop.