Unik Sommerduft med æteriske olier
Jeg kan jo slet ikke få nok af æteriske olier… så når der er arrangementer som denne parfume workshop, som giver anledning til at udvide min horisont, lege med æteriske olier, dufte og parfumer i selskab med andre, med samme interesse, så vil jeg meget gerne være med.
Vi startede den 2 timers workshop med lidt hygge, urte te og et grønt shot af Spirulina.
Der var udarbejdet fint materiale, og planlagt en øvelse hvor vi skulle beskrive følelser og fornemmelser og duftoplevelser ved en “hemmelig” olie.
Vi blandede og duftede, og blandede og duftede lidt mere…. “efter gamle franske traditioner”, og til trods for min intention om at styre uden om rose, så endte den alligevel i min parfume blanding…. Jeg ELSKER bare duften af roser…
Opskriften på min sommerduft:
- Rose
- Grapefrugt
- Mandarin
- Vetiver
- Cedertræ
- Benzoin
Hvis du har fået lyst til at lave din egen parfume, så skal du beregne ca 10-15 ml. duftneutral bærerolie, (mandel, abrikos, argan e.lign.) og 15-18 dråber æterisk olie – alt efter størrelsen på “beholderen” selvfølgelig.
(Hold øje med shoppen, jeg forhandler snart roll-on´s til formålet).
– Men det lyder lettere end det er…
For det er en svær kunstart at blande og komponere duftnoter, der virkelig harmonerer sammen. Der er faktisk et helt sprog med mange fagudtryk bygget op omkring dufte, som man benytter i den industrielle parfumeverden – meget spændende hvis man lige som jeg, er lidt nørdet på det område…
– og ligesom dufte, kan musik vække minder – gode som dårlige.
Duft er en magtfuld troldmand,
som transporterer dig tusindvis
af kilometer, og tilbage gennem
alle de år, du har levetCitat: Helen Keller

Workshoppen foregik i Mies private (og meget lækre) hjem.
Anne Teilmann og Mie Fabricius, var de 2 skønne kvinder bag det intime og super hyggelige arrangement, –Lav din egen unikke sommerduft.
Mie er Yogalærer, og ejer af Yogaoasen i Hillerød, og sammen med Anne, er hun ved at uddanne sig til Holistisk hudterapeut.
Jeg stiftede bekendtskab med Mie, i forbindelse med hendes deltagelse i Mellow Way´s populære Anti-Stress julekalender, som låge nummer 18 – se eller gense hendes skønne indlæg her.
Derudover har jeg i marts måned deltaget i et introforløb i Yogaoasen, -det kan du læse om her. men det var med en anden yogalærer, så jeg havde aldrig mødt Mie personligt.
Anne og Mie har proklameret at de afholder en ny parfume workshop i september... hvis det også kunne være noget for dig, så er der stor sandsynlighed for at vi mødes 😉
Arrangementet og de 2 søde lady´s får 5 store parfume flakoner herfra 🙂
Kærlig hilsen
Jannie