Karin Søsted – 2. Det er svært at sige fra

Det er svært at sige fra…

Især hvis du hverken kan lide at gøre det OG især, hvis du ikke ved, hvordan du gør det.

Vi kan hurtigt blive enige om, at det er godt at tage ansvar for dig selv og dit eget liv, fordi det reelt er det eneste, du KAN tage ansvar for!

Men det er også helt sikkert, at for at du kan det og i øvrigt kan prioritere, uddelegere og i det hele taget spille nogle af de bolde aka opgaver, opfordringer invitationer, spørgsmål, konflikter osv. tilbage…

… som ind i mellem lander på dit bord (fordi du ikke fik dæmmet op for dem i tide!), så skal du have konkret indsigt og viden og også værktøjer til, HVORDAN du bliver bedre til det.

Øvelse gør mester og det kræver, at du har noget konkret at øve dig på, – og ud fra!

Derfor vil jeg i det følgende præsentere dig for de tre kategorier af at sige nej og markere dine grænser på en både sund og rimelig måde.

Det lille nej og den stor forskel

Der er stor forskel på at sige fra.

Om det er fordi den yngste gerne vil have pålægschokolade med mælk på til morgenmad eller det er fordi du skal meddele din partner, at du vil skilles.

Afhængigt af situationerne og af hvor presset du føler dig, kan vi inddele det at sige nej i 3 kategorier:

  1. Det lille nej
  2. Det mellemstore nej
  3. Det store nej

Selvom det lille nej umiddelbart kan lyde ufarligt og lige til, så ved du lige så godt som jeg, hvor svært det kan være..

…tirsdag morgen kl 06.45, hvor I skal ud af døren og det hele i forvejen vender helt forkert…

…At stå stejlt på, at det ikke bliver pålægschokolade med mælk på, men havregryn med rosiner, der er til forhandling!

Vælg dine kampe

Du har sikkert hørt det før, men jeg nævner det for en god ordens skyld:

Sørg nu for at vælge dine kampe med omhu

For det helt afgørende er faktisk ikke kun at opretholde den gode stemning, men at du vinder dem!

Det lille nej er først skridt på vejen mod at blive god til at håndtere de mere faretruende situationer, hvor du har brug for at sige det mellemstore eller det helt store nej.

Og det er ingen hemmelighed, at der, hvor vi alle sammen er allermest udfordrede og udsatte, selvfølgelig er, når vi står overfor det store nej.

Men

Sagen er også bare, at det stof hverdagen er gjort af, er et utal af situationer, hvor du skal jonglere mellem det lille og det mellemstore nej.

Derfor er det så vigtigt, at du rent faktisk tager dig selv og den yngste alvorligt..

.. også selvom det er tirsdag morgen og tiden er ved at løbe fra jer..

Og holder på, at brændstoffet til en dag i børnehaven eller indskolingen nødvendigvis skal indeholde noget mere stabilt, sundt og nærende end pålægschokolade.

Det handler om integritet

Hvis uheldet er ude, og konsekvenserne af din standhaftighed den pågældende morgen bliver, at du må aflevere barnet på tom mave..

…så er mit bedste bud, at det til gengæld også bliver sidste gang, du kommer til det.

For sagen er, at din yngste og alle vi andre for den sags skyld, allerhelst bare gerne vil vide, hvor vi har dig henne og, endnu vigtigere, om vi kan regne med dig, når det virkelig gælder?

Derfor skal du vide, hvor dine egne grænser går og hvad du dybest set vil og ikke vil være med til.

Du ved jo godt inderst inde, hvad der både er bedst for din yngste OG dig selv på den lange bane, men alligevel er det svært i situationen…

.. og du får ikke sagt fra (selvom det er det, du allerhelst vil!)

Det handler om integritet, og derfor skal du lære at forstå de mekanismer, der er kodet ind i din hjerne og som kan gøre selv et lille nej til en stor udfordring.
Hver gang du ikke siger nej, også selvom det ‘bare’ er et lille et, så afgiver du lidt af magten over dig selv, dit selvværd og dit liv til dem, du ikke fik sagt fra over for.

Derfor skal du lære også at sige det lille nej..

..og det er den ene af de tre typer nej, som du får hjælp til at blive bedre til i e-bogen, som du får adgang til både som PDF-fil og som lydfil lige her:

Når grænsen er god, sig fra, karin søsted, stress, sressfri

KLIK HER – Skriv dig op til mit nyhedsbrev, og få adgang til e-bogen ”Når grænsen er god…sådan lærer du at sige til og fra” som både PDF og lydfil med det samme<<<<

Må dine grænser være med dig!
Kh. Karin


Det var Karins sidste indlæg på Mellow Way Blog… Hvis du vil du have mere Karin, så kan du finde hende på følgende sider:

www.thepowerfulintent.dk          https://www.facebook.com/thepowerfulintent            Mail: karin@thepowerfulintent.dk

Skriv et svar