6. December – Erla Heinesen Højsted

Du skal ikke være bange for stress.

 

 

Det du tror om stress har større betydning for dit helbred end selve det at opleve stress.

Selv om stress kan være invaliderende og betyde en vanvittig hård omgang for dig med mange personlige og karrieremæssige omkostninger, så er det altafgørende for din recovery, at du ikke samtidig også bekymrer dig og stresser over din tilstand.

Det som jeg er blevet klogere på efter at have arbejdet med stress i mange år er, at det netop er det faktum at du “bekymrer dig og stresser over din stress”, der gør din stress kronisk og patologisk.

Stress er egentlig en normal fysiologisk respons, der i sig selv ikke er farlig.
Men i kombination med bekymringer og grublerier kan den sætte sig fast og du kan blive fanget i en negativ stressspiral.

Vi har vænnet os til at tro at stress er farligt – derfor bekymrer vi os naturligvis om stress og frygter det.
Men ikke desto mindre er det vigtigt at understrege, at det der gør din stressreaktion kronisk er den måde du håndterer din stress på.

Det er umuligt at behandle stress ved blot at afdække hvad det er, der udløser din stress for så at undgå dette.

Det der gør, at en stressrespons bliver (og forbliver) kronisk er det efterspil med bekymringer og grublerier samt angsten for konsekvenserne af den fysiske og psykologiske tilstand. Og derfor er det disse der skal adresseres og behandles.


Om Erla Heinesen Højsted.

 

Erla Heinesen Højsted er autoriseret psykolog Cand.Psych. og er specialiseret i behandling af stress og stressrelaterede lidelser som angst og depression.

Erla har været selvstændig psykolog i en del år og ejer i dag Mind Cph – Metakognitiv Psykolog Praksis i Bredgade i København.

Du kan læse meget mere om den stressbehandling som Erla og Mind Cph. tilbyder lige her:

http://mindcph.dk/stressbehandling/

Skriv et svar