15. December – Karin Søsted

Personlig grænsesætning – Lær at sige til og fra.

Mit navn er Karin Søsted og jeg har gennem de sidste ti år arbejdet professionelt med at lære andre at sige til og fra, stå stærkt i deres egne meningerne og holdninger, og i det hele taget håndtere både personlig og professionel grænsesætning.
De sidste to år som selvstændig mentor, coach og stressmaster i mit eget firma The Powerful Intent.

Min mission er at hjælp kvinder, der har oplevet en livsforandrende begivenhed som f.eks. stress, videre i deres liv.

Stress er en hormonel ubalance.

Det, der slog mig, da jeg blev opfordret til at blive en låge i denne julekalender er, at jeg faktisk sjældent skriver om stress, selvom stress er en væsentlig faktor i stort set alle de problemstillinger, jeg hjælper mine klienter med.

Det, der stresser de kvinder, som kommer til mig for få hjælp, er, at de gennem alt for lang tid har levet deres liv i kompromis med sig selv og deres værdier og ofte uden reelt mål, retning eller passion for noget.
Selvom de gør alt, hvad de kan, for at forsøge at klare sig, cope og bare overleve fra mandag til fredag, så bliver det på bekostning af dem selv, deres familier og hele deres generelle livskvalitet.

Det, mange ikke ved, er, at stress er en hormonel ubalance, som opstår, når du befinder dig i en uafbrudt oplevelse af, at der næsten konstant er alt for meget af alt det, som du ikke brænder for, ikke kan leve op til eller ikke har lyst til i dit liv.. ..eller det modsatte – at der er alt for lidt af de ting i dit liv, som du holder af at lave, kan imødekomme eller som du føler dig passioneret omkring.

Det, der er vigtigt for mig, at du ved, er, at stress KUN kan opstå i relation til nogen eller noget uden for dig selv.

Det er vigtigt, fordi det jeg oplever i mig daglige arbejde er, at stress alt for ofte knuser parforhold, arbejdsforhold og evnen til at leve dit liv i livsglæde, flow og med en dybere mening, – fordi du tror, at det er din egen skyld og derfor kommer til at fjerne dig fra de ting i dit liv, som i virkeligheden betyder noget.

Et eksempel fra det virkelige liv.

Et eksempel er et forløb i efteråret med en kvinde, hvis parforhold og livsmening var fuldstændig tyndslidt af at leve et liv, hvor pligtfølelsen fyldte de 90% og kun 10% handlede om, hvad hun reelt selv havde lyst til.
Hun var holdt op med at smile, fjolle, danse og synge og ville andre mennesker noget, og havde i stedet saboteret sig selv ned i et musehul af stress, mindreværdsfølelse og selvbebrejdelse, fordi hun var kørt helt fast i en skæv forestilling om, at hun IKKE måtte være glad, fjolle, gøre opmærksom på sig selv og jeg ku’ blive ved… Og det er så ærgerligt.

Derfor er min mission at hjælpe kvinder videre efter livsforandrende begivenheder som f.eks. stress, fordi jeg ser, hvordan det næsten kan udrette mirakler for dig, når du finder modet til at turde være, og ville, dig selv, – og ikke mindst andre noget.

Jo mere du lukker op for dig selv, jo mere lukker jeg op for mig selv og jo rarere, sjovere, kærligere og mere passioneret, ægte og oprigtig bliver det hele også!

Glædelig jul!

Husk, at det er meningen, at det er dig, der skal leve DIT liv, – ikke dit liv, der skal leve dig.

Kh. Karin – The Powerful Intent


Om Karin Søsted.

Karin Søsted

Karin er ICF certificeret Mentor og Stress Coach, samt Virksomhedskonsulent, foredragsholder og underviser.

Hun har speciale i samarbejde, trivsel, personlig grænsesætning og konflikhåndtering.

 

Du finder Karin på følgende sider:

Web: www.thepowerfulintent.dk
Facebook: https://www.facebook.com/thepowerfulintent
Mail: karin@thepowerfulintent.dk

Skriv et svar