14. December – Stine Lundgaard

Du kan ikke udvikle alvorlig stress og samtidig være i rigtig god kontakt med dig selv.

For at udvikle alvorlig stress, er du nødt til at lukke ned for at mærke din krops signaler over en længere periode.
Man kunne kalde det at overleve mere end at leve. Eller at tage sig sammen igen og igen og igen, selv om du er træt og udmattet.
Eller gennem længere tid at bruge mere energi end du når at lade op igen.

Det svarer til at strække en elastik til sit yderste indtil den enten knækker eller bliver helt slap og mister sin elasticitet.

Så langt er det dog ikke nødvendigt at komme ud.

For selv om det er individuelt, hvilke årsager der ligger til grund for at et menneske udvikler stress.
Og selv om der mange gange er faktorer indblandet, som du ikke selv er herre over. Så vil jeg til en hver tid opfordre dig til at rette dit fokus hen imod det, du kan gøre noget ved.

Og her mener jeg ikke at du skal i gang med at lave om på hele dit liv.
Tvært i mod, vil jeg foreslå dig at lede efter et lille skridt eller tiltag, du kan begynde at implementere i din hverdag, som vil bygge dig op, i stedet for at udmatte dig.

Det er individuelt, hvad der virker stress reducerende for lige præcis dig.

Så mit bedste råd til dig er at finde 1 ting, aktivitet eller tiltag, som er overskuelig for dig, og som du nemt kan sætte i værk.

Start med at sætte dig ned på et tidspunkt, hvor du ikke bliver forstyrret.
Lav en liste over ALT det som gør dig glad, som du nyder at gøre og som får dig til at slappe af.
Hvis du har svært ved at komme i kontakt med det, så søg tilbage i tiden og forsøg at komme i tanker om, hvad du tidligere har været glad for.

Bare skriv alt det ned som du kommer til at tænke på uden censur. Store som små ting.

Det kan være f.eks. at gå en tur alene et sted du synes om. At tage et varmt bad før du skal sove. Male, bage, klappe din hund, lytte til musik, kigge ud af vinduet, rejse til et bestemt land. Nyde duften på en bestemt årstid, spise eller tilberede noget bestemt mad osv osv.

Udvælg derefter 1 af tingene på listen som du allerede kan gøre i morgen, og som ikke kræver masser af forberedelse, tid og penge.

Vælg den lavest hængende frugt, som samtidig er noget du ved vil gøre dig godt tilpas.

Beslut dig på forhånd for, hvornår du vil gøre det i morgen og hvad du evt. skal have arrangeret med dine omgivelser for, at det kan lade sig gøre.

Alt hvad du gør som får dig til at slappe af, lade op, restituere og nyde, er dit største værn mod stress.

Hvor meget og hvad du har brug for, ved kun du.
At give dig selv et dagligt frirum hvor du lader op, vil gøre at du over tid kommer bedre i kontakt med dig selv, og dermed hvad dit næste skridt skal være for at komme endnu mere fri af stress.


Om Stine Lundgaard.

Stine Lundgaard

Stine Lundgaard arbejder som stresscoach og stressrådgiver.

Hun underviser i hvad du kan gøre for at reducere dine stress symptomer, og hjælper med at afklare og håndtere årsagerne til din stress.

Hun rådgiver om hvordan du bedst muligt kommer tilbage til dit arbejde efter en stress-sygemelding, og hvordan du forebygger at få et tilbagefald i stress.

Stine Lundgaard tilbyder:

Gratis anonym Brevkasse: Stil et spørgsmål her.
Online kurser
Online foredrag
1:1 samtaler både over tlf/skype og face2face.
Inspirerende artikler og nyhedsbreve.

Kig forbi Stine Lundgaard´s sider:

Hjemmeside: www.stinelundgaard.com
Facebook: https://www.facebook.com/stressraadgivning/

Skriv et svar