10. December – Laura Kamis Wrang

Undgå stress når du taler eller holder præsentationer.

Nogen får det, andre oplever det kun i mindre grad og nogen vil ikke undvære “The Buzz!” af adrenalin.

Men hvorfor opstår det?
Ja det er der lige så mange grunde til, som den du spørger har haft dårlige oplevelser i sit liv.

Dårlige oplevelser har en tendens til at blive hængende i vores krop og aktiveres igen i det øjeblik vi bare tænker på, at skulle stille os op foran andre.

“Ka Boum!” Så har vi alle følelserne i spil igen på et split sekund.

Svedige hænder, hjerte banken, tankemylder, tyk tunge der slår knuder etc.
Det er fuldt forståeligt at så mange mennesker vælger at lade andre stå der foran et publikum og tænker, ”Godt det ikke er mig!”

Men det er også brand ærgerligt!
For tænk på hvor meget du går glip af, når du ikke tillader dig at stå frem, træde i karakter og dele ud af det du brænder for!

Det er især ærgerligt fordi, du har muligheden for at ændre den oplevelse og øve dig i at opleve det på en anden måde.

Du har muligheden for at få en god succes oplevelse med at stå op foran andre.

Der er mange veje – men alle kræver at du tør give dig selv lov til at gøre det. Giver dig tid til at lære din krop at have det anderledes.

Kroppen er som en elefant, den glemmer ikke selv over lang tid. Derfor er det netop vigtigt at du arbejder med at finde ind til de måder du føler giver dig ro.

Ro er nøglen som giver dig mod til at turde gøre og tro på, at du kan gøre noget nyt.
Ro giver dig lov til at være dig.
Ro giver dig ilt til hjernen og plads til at tænke de tanker du gerne vil tænke.
Ro giver dig styrke i kroppen til at stå trygt og stærkt foran andre.
Ro giver dig overskud til at se, lytte til, og svare på det dit publikum har brug for svar på fra dig.

Så hvordan finder du ro?

Nogle har brug for at være fysisk aktive for at kunne stå roligt og være tilstede i deres krop.
De brænder en masse krudt af ved at løbe en tur, bokse i en bold eller svinge rundt med armene og på den måde få gang i kroppen.

Andre har brug for at finde en indre ro gennem vejrtrækning og visualisering.
De skaber en indre visuel forbindelse mellem det de har forberedt og det de ser sig selv udføre.

Andre har brug for at sætte musik på og mærke, at når de danser slapper de af og bliver glade indeni.
Det der virker for dig og giver dig glæden ved at dele du har forberedt – skal du gøre – før du går ind foran andre.

Trin 1.
Forbered dig på din opgave.
Hvor lang tid har du? Tag tid på din tale. Gør det ofte.
Hvad skal du tale om? Er dit materiale vigtigt? For DIG/DEM. Brænder du for det? Sæt ord på hvorfor!
Hvem skal du tale til? Kender de dig og du dem? Bliv klog på dem og stil gerne spørgsmål.
Har du tænkt dit publikum ind i din tale? Hvordan du vil tale om det? Check sproget – jargon – forkortelser – slang.
Skal de involveres eller gøre noget? Hvad ønsker du de skal gøre? Nikke- række hånden i vejret – tale sammen?
Fortæller du noget personligt? Hvad ønsker du de skal opleve/ føle? Viser du dine følelser? Er du ærlig?
Hvordan afslutter du din tale? Hvad ønsker du at de skal tage med hjem?
De husker din start og din slutning bedst

Trin 2.
Lige så snart du har skrevet din tale.
Læs den igennem – læs det højt. Optag gerne på din telefon og lyt til dig selv. Gør det så ofte du kan. Gentagelser gør at talen bliver din! Det danner billeder og følelser hos dig/ dem.
Kan du overraske dig selv? På hvor mange måder kan du sige det? Kan du flette humor ind i det?
Når du kender din vej igennem talen – slip det du har skrevet og tro på at du kan fortælle det – til store og små, unge og gamle.
Det kan du, når du har fundet ind til det vigtige i det du vil sige – Hvorfor du brænder? Selv i søvne 🙂 Men aldrig automatisk!
Lyt til andre gode talere. Skriv gode formuleringer ned. Kan du sige det samme med dine ord?

Trin 3.
Find en sparring partner.
Prøv talen af på dem. Hvis de har ændrings forslag, arbejd med det.
Opdag hvad du kan gøre for at du finder ro. Gør det du skal gøre for at få ro på dig selv.
Planlæg at der er tid til det – før du skal på.

Under alt dette…

Hjælp dig selv ved at give dig et formål “Jeg gør det her fordi….!”
Beskriv det positive du får ud af at gøre det.
Se dig selv i mål “Modig og succesrig!” Alle er glade og det er gået godt.
Du er parat til at gøre det igen.

Jo flere sanser du kan sætte i spil jo bedre.
Jeg kan anbefale at lave en Goal map… Brian Mayne´s dejlige værktøj som får dig til både at visualisere, fokusere og handle.

Kongruens og kropssprog.

De fleste har brugt meget tid på at skrive teksterne. udvalgt ordene, skåret ind til benet, omformuleret igen og igen.

De færreste har gået rundt og prøver af, om det de har skrevet også lyder godt. Når de går fra dit øje og gennem din mund og videre ind i andres ører… når ordene bliver talt højt.

Når du sætter din skrevne tekst igennem din “tale“ prøve, skal du tænke på, om det er sådan du taler – er det din måde at formulere dig på eller, er det ikke?
Når du bruger de ord du kender, har det godt med, og som du har gjort til dine, så understøtter du din kongruens.

Kongruens handler om, at det du siger og måden du siger det på, virker rigtigt for den som lytter og ser på dig.
Taler du i et sprog og med ord, som din lytter kender og forstår?

Når du bruger ord som er velkendte og ofte brugt af dig, er det vigtigt at være opmærksom på om det samme gælder for dem som lytter til dig.
Hver gang den som lytter bliver forvirret eller skal oversætte noget du lige har sagt, har du mistet dem indtil de lytter til dig igen.

Det kan være en super ide at fakta-tjekke dine ord, og også prøve dem af overfor en som ikke lige er i din branche.
Får du et blankt blik fra den person, som står overfor dig, er det måske ikke et alment kendt ord eller betegnelse.

Pas især på forkortelser – Især hvis du er en der taler hurtigt.
Forklar betydningen af de forkortelser du bruger – første gang du bruger dem. Det kan være en god ide, hvis forkortelser er en vigtig del af din præsentation. På den måde hjælper du folk.
Det er ikke alle som vil spørge – af frygt for at virke uoplyst.

Taler dit kropssprog med eller imod dig?

Har du det godt med at stå foran andre – frit i rummet på dine to ben?
Eller gemmer du dig bag et skrivebord, en stol, andre mennesker, vandrer baglæns mod bagvæggen, rastløste frem og tilbage som en tiger i bur, eller vender du ryggen til dit publikum?
Mange føler sig ikke trygge ved at stå alene i et større rum.
Ofte er vi bare i transit, på vej henover pladsen, hovebanegården, parkeringspladsen. Vi tænker ikke over at vi bevæger os igennem rum af forskellig størrelse hele tiden.

Væn dig til at stoppe op, stå stille og være i rummet – bevidst.
Sig indeni dig selv “Jeg står lige nu i den store forhal til kontoret/indeni i kirken /hovedbanegårdens hovedbygning/ fodboldbanen… se op“ Hold da op der er højt til loftet!” eller “ Der er godt nok lang vej ned til udgangen derhenne”.

Din stemme og din krop ønsker at hjælpe dig med, at få dine ord helt derhen, hvor du ønsker de skal nå ud.
Men det kræver ro i dit indre og retning i dit sind, så hjælper din krop og stemme dig i mål med dit budskab – uden stress.

Bruger du hele dig, når du taler foran andre?

Trækker du vejret ? Taler du med en varm åben stemme?
Ser du på dit publikum, smiler du og er klar til at tage imod deres spørgsmål?
Eller: Synker du sammen i over kroppen og både ser og taler ned i dine papirer?

Et nedsunket kraveben forringer dit udtryk med 80 % i negativ retning – Ret dig op – løft brystbenet og tag skuldrene i baglommen = 100%

Skimmer du salen med dine øjne og fæstner dem ikke ved nogen?

Væn dig til at se på publikum og lad dine øjne finde ro hos personen, indtil du har sagt 3 sætninger, før du går videre til næste person i rummet.
Vi føler os set som publikum, når blikket varer længere end 3 sekunder… helst 5 -10 sekunder… men heller ikke længere – Ikke stirre!

Væn dig til at scanne rummet ligesom i et liggende ottetal. Så du ser på dem helt foran til højre, går videre tilbage til dem bagerst til højre og frem igen til de folk, som sidder foran til venstre, videre til dem bagerst til højre og slut i midten.. men med en ny hver gang.

Holder du fast i dine papirer, stole ryggen… andet?

Måske er du bange for at dine hænder… skal ryste… flyve rundt omkring… er svedige …eller hænge slapt ned langs siden.
Tag ikke hænderne i lommen… men sæt gerne en hånd i siden, og skift side eller hånd til den anden side.
Når din hånd er der i siden, så se om du kan trække vejret således at hånden flytter sig en smule udad…gør den det, ved du, at du har masser af luft til at sige det du har planlagt – Bare brug en stor fyldig stemme.

Bider du tænderne sammen, holder sammen på dig selv, og passer på at dit udtryk er lige så alvorligt som dit emne?

Måske du tænker at hvis du smiler – tager de dig ikke alvorligt, så det lader du være med.
Find ud af hvornår du kan smile?
Måske der er een fra publikum som smiler til dig, så smil tilbage til dem ind i mellem.
Smiler du, slapper musklerne i dit ansigt af, og du får en naturlig varme i kinderne.
Du ser naturlig ud – ikke fast frossen eller låst i kæben.

Låser du din kæbe ved at bide dine tænder sammen, er det meget sandsynligt at din stemme lyder lidt skarp i tonen og ikke når langt ud i rummet.

Gab og mærk hvordan dit ansigt strækker sig og lukker op og dine øjne lukker i.
Gabet er en slags pause knap – Det får dig til at slappe af.

Vi er som mennesker meget opmærksomme på spændinger…helt ned på mikro niveau opfatter vores ubevidste spændinger.

Hvorfor er det vigtigt om jeg spænder? Tænker du måske… jo fordi, hvis du er nervøs og spænder, og prøver at dæmpe dine spændinger ved at holde ekstra meget fast i dig selv, så gør du en dobbelt fejl i forhold til dit publikum.
De oplever at du spænder, spejler måske din spænding i deres krop helt ubevidst, og begynder helt af sig selv at fortolke på dig og dit udtryk.

Er du utryg? Ked af det? syg?

Kan du ikke lide at være der, eller tale om det du skal tale om?
Har du en kedelig besked du skal give os? Er der nogen der er død?

Det vil du jo ikke bebyrde din lytter med så, det er din opgave at få din lytter til ubevidst at spejle en rolig, tryg og glad person…

Gør du det, er du godt på vej til en god start, og det smitter af på resten af din tale.


Ekstra gave – GRATIS APP.

Laura har lagt stemme til mange lydbøger og andet materiale, og hun har også lagt engelsk stemme til Karsten Schiøtz App – Mental førstehjælp, og da Laura selv har deltaget på Mental førstehjælps kurset, har hun oplevet hvordan det kan skabe hurtig effekt.

Derfor vil hun også gerne dele denne App med dig, da hun mener at vi ofte kan have svært ved at ændre den overvejende tyngende følelse, som gør at vi stopper os selv i stedet for at gøre det vi aller helst vil.
App’en vil hjælpe dig til at give slip på det som tynger dig.

App’en indeholder to effektive øvelser der hedder MÆRK og SLIP, hvor brugeren kan blive guidet til at opnå ro og nærvær.

Du finder Appén her: http://www.mentalfoerstehjaelp.dk/app/

 


Om Laura Kamis Wrang.Laura Kamis Wrang

Laura er skuespiller, entertainer, foredragsholder, personlig coach, mental førstehjælper m.m.

Du er velkommen til at kontakte Laura i forbindelse med dine præsentationer både på dansk og engelsk.
Hun hjælper dig gerne til at finde den rigtige vej for dig, til dine success oplevelser.

Du kan finde Laura Her:

https://www.linkedin.com/in/laura-kamis-wrang

https://www.facebook.com/laura.k.wrang

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *