1. December – Jannie Egedia Hansen

Velkommen til Mellow Way´s Anti-Stress julekalender. 

Jeg har glædet mig til at vise dig de guldkorn jeg har samlet… guldkorn i form af gode råd og dejlige øvelser.

Hvis du ønsker at udskifte stress og jag, med nærvær, balance, ro, tid, og harmoni m.m. så er det her du skal følge med.

Guldkornene leveres af skønne og seje kvinder, der som “Dagens låge” julen igennem, vil bidrage med deres aller bedste råd mod stress.

Kvinderne har stort kendskab til emnet stress, men arbejder med det på mange forskellige planer. Det betyder at du bare kan plukke løs, af lige præcis de råd der rammer dit hjerte…

Måske får du kendskab til en behandler, udøver, øvelse eller behandlingsform, du ikke kender i forvejen, eller finder en metode til at vedligeholde din harmoni og balance.

Nu når jeg har åbnet ballet som “Dagens låge” nummer 1. vil jeg gerne,- som professionel stressramt” give dig mine egne bedste råd om stress.

1. Aromaterapi.

Med stress følger ofte søvnbesvær, tankemylder og uro i kroppen, -tilsammen en rigtig dårlig kombination for dit velvære.

For at sove bedre benytter jeg mig af aromaterapi.
Aromaterapi er kort fortalt en behandling med æteriske olier (koncentrerede olier udvundet fra planters rødder, bark, blade og/eller stængler).

Ved indånding og/eller indsmøring, påvirkes det limbiske system i hjernen, og alt efter hvilken effekt man ønsker, vælges olie efter egenskab.

Jeg bruger en olieblanding af lavendel og bergamot – Lavendel virker beroligende på både krop og sind, og Bergamot opløftende på humøret.

Som bonus dufter de bare helt fantastisk sammen.

2. Åndedrætsøvelser.

Jeg har pga. angstanfald som er en bivirkning af stress, lært åndedrætsøvelser og meditation.
Det har været meget gavnligt at lære disse teknikker, og har bevirket at jeg har kunne berolige mig selv, og få styr på puls og åndedræt i tilspidsede situationer.

3. Meditation.

Jeg er særligt glad for guidede meditationer når jeg er hjemme, så kan jeg fokusere på at lytte – Når jeg mediterer uden guide eller anden lyd, kan tankerne godt finde på at løbe af med mig.

Jeg elsker at meditere i naturen, -især på stranden, og her er det stilheden eller naturens lyde såsom bølgeskvulp eller havets susen der holder mig fokuseret.

De små pauser jeg giver mig selv med åndedrætsøvelser og meditationer er guld værd… det kan måske sammenlignes med en lille “morfar” eller en god powernap.

Du finder Æteriske olier til aromaterapi her: Æteriske olier.
Her finder du guidede meditationer: Guidede meditationer og beroligende musik.

 


Om Jannie Egedia Hansen

Jannie Egedia HansenJeg ejer og driver Webshoppen Mellow Way og bloggen Mellow Way Blog.

Shoppen blev startet på baggrund af et alvorligt stress kollaps jeg havde i sommeren 2013.

I shoppen har jeg samlet produkter/ydelser m.m. som jeg selv har benyttet for at komme “ovenpå” igen, -og stadig benytter, for at holde mig stress fri.
Produkterne er i velvære kategorien, og har fokus på både krop, sind og sjæl.

Du kan finde mig på følgende sider:

Shop: www.mellowway.dk
Blog: www.mellowwayblog.dk

-og komme i kontakt med mig her:
shop@mellowway.dk

Skriv et svar